Dræb selv dræberen i iPhone
Apples Killswitch, som tillader Apple at deaktivere installerede Apps på din telefon, kan nu selv deaktiveres på en hurtig og simpel måde. Vi er langt ud over autoriserede Apple applikationer, når dette stunt skal foretages, og samtidig kræver det også, at din iPhone er jailbreaket.
Ved at hente en applikation som hedder BossPrefs gennem Installer-alternativet Cydia, kan du bare vælge "Disable Apple App Killswitch" og bada bing, Apple kan ikke slette applikationer på din iPhone længere. Vær dog opmærksom på, at Apple jo nok oftest har en god grund til, at de deaktiverer nogle applikationer – så garantier og support kan man nok vinke helt farvel til, hvis din iPhone begynder at opføre sig spøjst.