Drømmen om Apples trådløse oplader AirPower lever stadig
For et par år siden var det Apples tanke at begive sig ind på markedet for trådløse opladere, og de nåede til og med at annoncere AirPower, inden en række tekniske problemer satte en kæp i hjulet. Blandt andet var der problemer med overophedning og til sidst indså Apple, at opladeren ikke ville kunne leve op til deres kvalitetskrav og droppede den helt.
Patent viser Apple stadig arbejder på trådløs opladningsplade
Eller gjorde de? Ifølge et patent, der blev opdaget for nylig, kan Apple faktisk stadig have liv i AirPower-drømmene. Patentet viser en opladningsplade i et lignende design som AirPower, hvilket indikerer, at de ikke helt har givet op og måske stadig udvikler på idéen.
Planen med den oprindelige AirPower var blandt andet, at man skulle kunne lægge sin telefon hvor som helst på måtten og stadig få den ladet op. Netop det skilte den ud fra de fleste opladningsmåtter på markedet, hvor man skal placere telefonen temmelig nøjagtigt for at få den til at lade op.
I diagrammet i Apples patent ser det ud til, at deres måtte indeholder flere opladningsspoler i stedet for det typiske med kun en. Det vil gøre det muligt at have en større opladningsflade.
Se også: Fordele ved trådløs opladning
Nyt opladningsplade minder om AirPower
Det er svært ud fra blot patentdokumenterne at sige, hvori forskellene mellem det nye patent og den oprindelige model består, men de minder i hvert fald om hinanden designmæssigt. Det er heller ikke til at sige, om der til sidst kommer en sådan opladningsmåtte fra Apple, men drømmen lever endnu.
Se også: Nyheder om Airpower