Ny drone fra DJI kan flyve i al slags vejr

Den nye drone fra DJI, Matric 200, kan ikke blot klare sne og regn - man kan også sætte flere forskellige typer kameraer på den, der gør den velegnet til mange praktiske ting.

Ny drone fra DJI kan flyve i al slags vejr

Det var været en turbulent tid for drone-markedet, hvor flere satsninger har haft det svært, og hvor markedet har skulle finde sine fødder at stå på.

DJI Matrice 200 – robust drone

Næste skridt kommer fra en af giganterne, DJI, der går Go Pro i bedene og vil give os action. DJI har netop annonceret Matrice 200, en drone der skal kunne klare al slags vejr og tilmed kunne bære rundt på op til tre kameraer og har et helt hav af sensorer, så den kan styres med hidtil uset præcision.

Se også: UPS tester pakkelevering med droner

 

Mulighed for mange kameraer

I næsen på dronen sidder et kamera, der skal bruges af piloten. Under sig har den en dual-holder, hvortil du kan sætte en kraftig zoomlinse og et varmesøgende kamera samtidig.

Har du brug for at kunne kigge opad, kan du også få en holder, der sidder ovenpå dronen, så den kan bruges til at tjekke for eksempel broer eller store bygninger for fejl og skader, især kombineret med de to kameratyper, nævnt ovenfor.

Ifølge DJI kan kameraerne på dronen finde selv de mindste skader, alt sammen i real time. En anden situation, hvor det kan være hjælpsomt med et varmsøgende kamera, er hvis man leder efter en person, for eksempel i forbindelse med en ulykke. Når først personen er fundet som varmekilde, kan zoomkameraet gå tæt på og aflæse situationen.

Se også: Så gode bliver droner til at undgå kollisioner i fremtiden

35 minutter på én opladning

Med M200 får du 35 minutters flyvetid på de to batterier, den har, men du kan “hot swappe” batterierne, altså udskifte dem uden at slukke dronen helt. Den har sensorer både foran, bagpå og ovenpå til at mærke eventuelle forhindringer.

Indbygget er også det samme ADS-B-system, der er at finde i alle flyvemaskiner. Det betyder, at dronen opdager alle passagerfly, der kommer ind i dens luftrum, før du som pilot af dronen eller sensorerne opdager flyet.

Se også: Guide til droner

En større og mindre drone

M200 er ikke alene i serien. Der findes også M600, der er en større enhed, og den mindre M100, der har knap så mange funktioner og mest var tænkt som testenhed og platform for udviklerne.

Hvad prisen kommer til at ligge på, ved vi ikke endnu, men den skulle gerne komme på markedet inden sommer.

Se også: Nyheder om droner