Drop fastnettelefonen
Står man mellem valget mellem en fastnettelefon eller en mobiltelefon, skal man kraftigt overveje at erhverve en mobil. Nye tal fra IT- og Telestyrelsen viser, at der er mange penge at spare på at droppe fastnettelefonen.
Hvis man f.eks. taler 10 min. om dagen, kan det med mobiltelefonen gøres for 369 kr. mens det for fastnettelefonen gøres for 645 kr. Altså flere hundrede kroner der kan spares ved at beholde mobilen, som eneste kontaktmiddel.
Det er nok overraskende for mange danskere, at der kan spares penge ved at vælge mobiltelefon frem for fastnettelefon. Det viser, hvorfor prispjecen er et godt værktøj for de forbrugere, som gerne vil følge prisudviklingen på telemarkedet på en nem måde, siger videnskabsminister Helge Sander, i pressemeddelelelsen fra IT- og Telestyrelsen.
Det er Sonofons nye produkt Fri Zone, der har givet priserne et nyk nedad, så mobilen bedre kan betale sig.