DSLR-agtigt greb til din telefon fra Miggo
Der kan være mange fordele ved at fotografere med et DSLR-kamera. En af dem er det bedre greb, selvom ikke alle forstår vigtigheden i et godt greb.
Skal vi forklare det, handler det om, at fotografen med et godt greb bedre kan tilrettelægge billedet, og så mindsker det også rystelser og bevægelser, der ellers kan gøre billederne uskarpe. Læser du kameraanmeldelser, står der faktisk temmelig meget om grebet.
I dag er trenden, at mobilerne bliver tyndere og tyndere, og samtidig bliver kamerakvaliteten bedre og bedre, men en supertynd mobil er absolut ikke optimal at holde om, når der skal fotograferes, så vil du gerne være lidt mere seriøs omkring dine billeder, kan dette kameragreb kaldet PICTAR være noget for dig.
Se også: Mobilabonnementer til de bedste priser
DSLR-greb til iPhone med Miggo
Det er Miggo, der står bag PICTAR, der er designet med iPhoneen som målgruppe. Med det får din iPhone et greb, der mere minder om et DSLR-kamera, men ikke nok med det. Du får også fysiske knapper, du kan bruge til at styre kameraets eksponeringskompensation, zoom og endda en udløser.
Med et smart “rat” kan du tilmed få adgang til andre funktioner. Kameraskoen giver dig mulighed for at sætte andet tilbehør på, en blitz eller en mikrofon måske. En af de bedste ting ved PICTAR er, at du kan bruge det til iPhones helt tilbage til iPhone 4.
Lyder dette som noget, der er lige op af din boldgade, så er det bare at surfe ind på deres Kickstarter side for at give din støtte. Du kan også begynde med at se videoen her for at få mere at vide.
Se også: Test af de bedste kameramobiler 2016