Du kan blive afhængig af sms
Efterhånden som mobilen bliver mere og mere udbredt, bliver dens muligheder naturligvis også brugt mere og mere. Der er selvfølgelig mange gode ting og fordele ved dette, men det er dog ikke lutter lagkage. En ny artikel beskriver nemlig en lidelse, som blandt andet gør, at man er afhængig af sms og internet.
Artiklen er publiceret i det amerikanske tidsskrift American Journal of Psychiatry, og den beskriver, hvordan man kan blive overdreven afhængig af blandt andet spil og både e-mail og sms. Artiklen foreslår desuden, at lidelsen bliver officielt tilføjet til Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, der er en håndbog for amerikanske psykiatere, der bliver brugt, når de skal finde ud af, hvilke lidelser folk har.