Duel: HTC One X versus LG Optimus 4X HD

Store skærme og fire stærke muskler er hovedattraktionerne i denne duel mellem HTC One X og LG Optimus 4X HD

Duel: HTC One X versus LG Optimus 4X HD

_Apps og multimedie_

 

Apps og multimedie

HTC One X

Findes der en app til Android, så kan den selvfølgelig afvikles på One X, og det samme er tilfældet med 4X HD.

Derfor er det naturligvis svært at skille sig rigtig meget ud på den front, men HTC gør forsøget ved at tilbyde 25 GB data med appen Dropbox – normalt får man kun 2 GB gratis.  Og lige netop Dropbox er faktisk en fed tjeneste at få lidt ekstra GB til, da man så får mere plads i skyen til backup af indhold.

Musikafspiller, webbrowser, kamera og andre funktioner i denne boldgade fungerer, som de skal. One X har bedre lyd til musik og film med Beats-teknologien og lige netop det, synes jeg ikke man bør undervurdere – god lyd giver ganske enkelt en bedre oplevelse.

htc musik

Jeg synes også, at kameraet i One X lige er et niveau over konkurrenten. Simpel og effektiv brugerflade, man kan tage fem billeder i sekundet af fin kvalitet, og man kan let lave en omgang billedredigering.

Til spil er den forrygende, og med Dropbox, Evernote og dokumenter er den også rigtig fin til arbejde på farten.

HTC Location er et godt og billigere supplement til Google Maps Navigation, når man rejser til udlandet.

htc location

LG Optimus 4X HD
Med Android er selv de mest skrabede smartphones sikker på at kunne tilbyde en masse smarte apps, men skal appene give en rigtig god oplevelse, så bliver den jo bedre, desto bedre skærmen er.

Og med en stor skærm og quadcore-processor med rigtig høj opløsning er Optimus 4X HD lige så god at afvikle programmer på som One X.

lg video

Musikafspiller, webbrowser, kamera, spil og andre lignende funktioner er gode i brug, men kameraet i 4X HD er ikke helt på niveau med det i One X.

HTC skal have ros for deres forsimplede kamerabrugerflade, og Optimus 4X HD kan ikke tage billeder lynhurtigt på samme måde som One X. Man kan naturligvis også bruge Evernote og Dropbox på 4X HD, men man får blandt andet ikke lige så meget lagerplads i Dropbox med 4X HD som med One X.

LG har ikke samme navigationstjeneste som HTC, hvor man kan købe navigation til en bestemt periode i bestemte regioner. Du kan navigere med Google Maps, men ellers skal du selv kaste 400-500 kroner efter en navigations-app.

Vinder: HTC One X