Duel: Sony Xperia Z vs. HTC One

Sony og HTC har to supermodeller, det er svært ikke at anbefale. Men de har begge fordele og ulemper, så hvis man er tvunget til at vælge, hvilken skal man så tage?

Duel: Sony Xperia Z vs. HTC One

Brugerflade

Sony Xperia Z: Sony har holdt sig tæt op af Jelly Bean-originalen. Det er let at finde ud af, hvis man er vant til det, og Sonys egne løsninger er mere valg en påtvunget.

De egenudviklede apps er mere gennemtænkte og komplette. Brugerfladen er måske ikke lige så flot at se på, men den er helt klart enklere at komme i gang med. Dog virker det lidt mere trægt, men det mærker man kun, når man har telefonerne side om side.

Karakter:5/5

HTC One: HTC har givet Sense en ordentlig overhaling, og i version 5 virker det som om, de har lykkedes med meget. Samtidig er der elementer, der gør, at man i mange tilfælde synes, at idéerne er bedre end udførelsen.

Et eksempel er den flotte nyhedslæser Blinkfeed. Jeg kan godt lide den, men hvorfor må jeg ikke detaljestyre orden, indstille størrelsen af vinduer eller hæfte nyheder fra visse kilder, så de altid havner øverst?

Karakter:4/5