Dyr LG Optimus 2X endelig klar

Verdens første mobiltelefon med dual-core-processor er blevet vist frem. Den hurtige LG Optimus 2X har blandt andet kapacitet til optagelse og afspilning af HD-film i 1080p. Helt billig bliver det nye flagskib dog ikke.

Dyr LG Optimus 2X endelig klar

CES-messen i Las Vegas lukker officielt først dørene op på torsdag, men allerede i dag introducerer LG deres LG Optimus 2X, verdens første mobiltelefon med dual-core-processoren Tegra 2 fra NVIDIA.

Teknologien er mere eller mindre standard på pc-siden og gør, at programmerne starter med det samme, og at websites hentes hurtigere. Android-baserede LG Optimus 2X kan både optage og vise film i Full HD (1080p).

Telefonen har også HDMI-tilslutning, som betyder, at den kan tilsluttes tv’et. Det gør det f.eks. muligt at se film eller spille spil, som er gemt på mobiltelefonen direkte på tv’et – og det selvfølgelig i Full HD-opløsning.

”Med LG Optimus 2X i lommen har du både en telefon og en multimediehub samt en tv-spillekonsol med dig, som nemt kan tilsluttes tv’et,” siger Erik Andersson, produktchef for mobiltelefoner hos LG Electronics i Norden.

”Med en dobbelt processor gør den alt, hvad du kan gøre med andre mobiltelefoner og lidt til – bare meget hurtigere. Du kommer aldrig til at ville skifte, når du først har prøvet Optimus 2X,” lyder det fra produktchefen i en pressemeddelelse.

Den kraftfulde processor åbner op for mere avancerede spil, end det der tidligere har været tilgængeligt i mobiltelefoner. Spil styres både via touch-skærmen og ved at bevæge telefonen, som er udstyret med gyrobaseret teknologi.

LG Optimus 2X er resultatet af et tæt samarbejde mellem LG og NVIDIA, som har udviklet dual-core-processoren Tegra 2. Dobbelte processorkerner giver øget ydeevne uden at gå på kompromis med drifts- eller standbytid. Modellen bygger på Android 2.2 og vil kunne opgraderes til version 2.3, når den bliver tilgængelig. Den er udstyret med 4 tommer touch-skærm med en opløsning på 800×400, et 8-megapixel kamera og 8 gigabyte indbygget hukommelse, som kan udvides med 32 gigabyte via et mikro-SD-hukommelseskort.

LG Optimus 2X forventes at kunne fås i Norden sidst i februar 2011, til en cirkapris på 5099 kr. inkl. moms, hvilket ikke mindsker forventningerne til telefonen – for er den virkelig pengene værd?

LG Optimus 2X specifikationer:

4 tommer WVGA-skærm

Tilslutning via WiFi og mikro-HDMI samt understøttelse af DLNA

8-megapixel kamera med autofokus og blitz

8GB intern hukommelse

32GB ekstern hukommelse med mikro-SD-hukommelseskort

Indbygget A-GPS/GPS

Kamera på forsiden

Opfølgning på artiklen

Det tog ikke lang tid, temaet taget i betragtning, inden der kom nyt i sagen. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 17/12/2010 fulgte vi op med en artikel der drejer sig om Her er bedste kameramobil nogensindeKlik her for artiklen.. Seneste nyt om tematikken finder du her.