e-takeaway: Bestil mad på mobilen
Hvad enten du har lyst til sushi, tapas, pizza, wokmad, burger, rawfood eller lidt dessert til den søde tand, så kan det nu klares med et par klik på mobilen, da madportalen www.e-takeaway.dk nu er klar med en madbestillings-app til både iPhone og Android.
”Vi vil gerne bidrage til at gøre en travl hverdag nemmere, og med den nye mobil app kan man bestille et sundt og veltilberedt måltid, uanset om man er på vej hjem i toget, sidder behageligt i sofaen foran fjernsynet eller følger børnenes fodboldtræning fra sidelinjen,” siger Thomas Cort Hansen, direktør og medstifter af e-takeaway.dk.
LÆS ARTIKEL: Fede madlavnings-apps til Android og iPhone
Mulighederne med den nye app er mange – og betalingen kan klares direkte via mobilen. Det vil ligeledes være muligt at genbestille sine favoritordrer, se et kort over placeringen af de forskellige restauranter og få et overblik over de mange madkategorier.
Den nye app kan downloades i App Store og Google Play eller via www.e-takeaway.dk.