EDGE hurtigere end 3G

EDGE hurtigere end 3G

Hidtil har al fokus været på download-hastigheden, og her er 3G med en overførelseshastighed på 250-350 KB/sekund da også klart hurtigere end EDGE, der ikke giver en modtagelsesfart højere end 200 KB/sekund. Men hjemmesiden digi.no kan nu fortælle, at når det kommer til afsendning af data, altså opload fra mobiltelefonen, så er EDGE næsten dobbelt så hurtig.

For mange er oploadhastigheden lige så vigtig som downloadhstigheden, og her kan digi.no fortælle, at EDGE har overførelseshastighed på 120 KB/sekund mod kun 64 KB/sekund for 3G. Denne forskel har stor betydning for brugere, der ønsker at sende for eksempel E-mails eller billeder. Især smartsphones og lommecomputerer sender i lige så høj grad data, som de modtager.

Det nye HSDPA, som forventes helt at afløse 3G-nettet, kommer ikke til at ændre på dette faktum. Digi.no påpeger, at ‘D’-bogtavet i HSDPA står for downlink, og der er ingen forbedringer på vej til sende-hastigheden. Derimod arbejdes der på en anden teknik, som hedder High Speed Uplink Packet Access (HSUPA) med en langt højere opload-hastighed, men denne teknik ligger langt ude i fremtiden.

kilde: digi.no