Efterlys din mobiltelefon

Telekæden har i dag lanceret en ny tjeneste til registrering og sporing af tabte, stjålne og fundne mobiltelefoner for både private og virksomheder.

Efterlys din mobiltelefon

Med den nye service, håber Telekæden, at de kan være med til at sikre, at man ikke uforskyldt kommer til at købe en ny eller brugt mobiltelefon, som er stjålet, og at man på sigt kan være med til at gøre det svært at sælge stjålne mobiltelefoner.

Det er ligeledes muligt for ærlige personer, der finder en mobiltelefon, at melde telefonen fundet, så ejermanden har mulighed for at få den igen og eventuelt modtage findeløn.

Der findes ikke et loft for, hvor mange telefoner, der kan registreres. Det betyder, at firmaer og leverandører, som har haft indbrud og mistet en masse mobiltelefoner, også har mulighed for at lave en registrering.

Servicen er gratis og tilgængelig for alle.

Man får adgang til den nye service enten ved at gå ind på Telekædens hjemmside, www.telekaeden.dk og vælge menupunktet " find din mobil ".

Man kan også få direkte adgang på www.finddinmobil.nu og følge vejledningen for at oprette en registrering.