Eksklusivt: Vi har Sony Xperia Tablet Z – læs første danske test
Der sidder en quad core-processor med 1,5 Ghz i tabletten og 2 GB RAM, hvilket på papiret er meget fint og i praksis rækker den også længe fint til det, den nok mest er tænkt til at skulle bruges til, nemlig at surfe, se film, læse bøger og magasiner og så videre. I benchmark-test lægger den også godt fra land og har næsten dobbelt så meget power som for eksempel Asus Transformer Prime.
"Størrelsen af selve tabletten en ulempe her.
Det er simpelthen ikke naturligt at sidde og
læse bøger på så stor en enhed.
Den er dog også næsten 18 måneder gammel, men det var den eneste tablet, der var med på oversigten i benchmark-testen. Men det vidner om, at man skal arbejde rigtig hårdt for at få Tablet Z til at hakke og sprutte – Transformer Prime arbejdede nemlig også rigtig gnidnignsfrit.
Hukommelsesmæssigt er de 16 GB, der er indbygget, ikke meget til en tablet som denne, der bare skriger efter at blive fyldt op med musik, e-bøger og videoer, men man kan selv sætte et hukommelses-kort i med op til 64 GB, så der er lidt at lege med.
Sony er kendte for mange gode ting,blandt andet kameraer. Derfor sidder der faktisk også et rigtig fint et af slagsen i Tablet Z med 8 megapxiel, autofokus, touch fokus og HDR og videooptagelse kan gøres i fuld HD med 1920 x 1080 p og faktisk også med HDR.
Lige siden jeg fik den allerførste tablet med kamera på bagsiden i hånden, har jeg sagt, at man ligner en idiot, når man tager billeder med sin tablet. Det gør man også med Tablet Z, men det er da alligevel rart nok, at der sidder et godt kamera i den, hvis man nu pludselig bare er nødt til at tage et billede elller optage en video.
"Jeg synes, det fungerer godt
at videochatte på Tablet Z."
Derimod er det federe med videokameraet på fronten, der også er med fuld HD. Så kan man videochatte på den store skærm, hvilket er betydeligt federe end på en smartphones lille ditto. Jeg synes, det fungerer godt at videochatte på Tablet Z.