Ekspert: 10,5 millioner solgte telefoner fra Nokia

Nokia kan runde 10 millioner solgte enheder i 2017, vurderer ekspert. Dermed kommer de godt fra start på deres nye mobileventyr.

Ekspert: 10,5 millioner solgte telefoner fra Nokia

Mobilekspert og tidligere chef for 3G Business Consulting hos Nokia, Tomi Ahonen, mener, at Nokia på det første år, hvor de har været tilbage i mobilverden, kommer til at sælge 10,5 millioner telefoner.

Sådan sælger Nokia kvartal for kvartal ifølge Ahonen

 

Den data, der er tilgængeligt, viser 100.000 solgte Nokia-telefoner det første kvartal. Det lyder måske ikke af meget, men det var i første kvartal, at HMD Global sparkede Nokia ind på markedet igen med Nokia 6 i Kina. Derefter blev Nokia igen et globalt mærke, og vurderinger af salget for næste kvartal af 2017 ligger på 1,4 millioner, og for tredje kvartal på 2,5 millioner solgte enheder.

Det sidste tal er dog Ahonens egen vurdering og ikke noget, der er baseret på store analyser.

Endelig spår Ahonen, at HMD Global kommer til at sælge omkring 3,5 millioner telefoner i det sidste kvartal af 2017. Som grund for denne estimering ligger flere faktorer. Dels er der de Nokia-telefoner, der allerede er på markedet, og som han forventer vil sælge enten lige så godt som hidtil eller lidt bedre.

Se også: Priser på Nokia 8

Nokia 8 ikke til USA

Dels forventes der at komme to nye Nokia-telefoner på markedet inden årets udgang, og dels er julehandlen traditionelt set en udbytterig periode for mobilproducenterne. Samlet set giver det er salg på 10,5 millioner telefoner frem til midten af 2018, hvor Nokia har været tilbage på det globale marked i et år.

De telefoner, der er kommet fra HMD Global i løbet af året, har dels været modeller i  mellem- eller lavprisklassen som Nokia 3, Nokia 5 og Nokia 6. Men også den lidt sjove gimmick med en nylancering af den legendariske Nokia 3310 (2017) har skabt en del omtale.

Se også: Anmeldelse af Nokia mobiler

Nokia 9 og 2 på vej

HMD Global arbejder på nuværende tidspunkt på at komme ind på flere dele af markedet, men har endnu et stykke vej for at kunne siges at være helt tilbage. For eksempel er topmodellen Nokia 8 endnu ikke lanceret i USA og HMD Global har oplyst, at den ikke kommer der, hvilket kan være et problem rent salgsmæssigt. Der er også rygter om en lavpristelefon med Android, Nokia 2, og en topmodel i stil med de kantløse konkurrenter med navnet Nokia 9

Se også: Nyheder om Nokia