Ekspert: TDC og MTG-fusion bliver godkendt trods monopolfare
Det kom som lidt et lyn fra en blå himmel, da TDC og MTG i går annoncerede, at de fusionerer med henblik på at skabe nordens største platform for digital underholdning – TDC står for distributionen, mens MTG med ViaPlay, ViaSat, TV3 og andre kanaler står for produktionen.
Fusionen kom bag på mange, også aktiemarkedet, der ikke kan lide usikkerheder og eksperimenter – TDC-aktien faldt i går med 13 procent. Der har også været kritiske røster ude og kommenterer fusionen mellem de to selskaber, der er giganter på hvert deres område set med nordiske øjne. TDC og MTG kan blive så stor en magtfaktor, at de indirekte og direkte kan udkonkurrere andre spillere på markedet.
Se også: Teleselskaber på TDC’s netværk
Ekspert: TDC og MTG fusion bliver godkendt af Konkurrencestyrelsen
Claus Bülow Christensen, uafhængig konsulent og digital medierådgiver, stifter af Copenhagen Future TV Conference, tror dog ikke, at hverken aktionærerne eller Konkurrencestyrelsen vil stoppe fusionen.
“Jeg mener, det er meget sandsynligt, at fusionen bliver godkendt. Aktionærerne skal vænne sig til tanken, men vil indse, at dette er det rigtigste for begge selskaber, og jeg er overbevist om at selskabernes ledelse har påbegyndt en slags informationskampagne over for aktionærerne. Argumenterne vil være det sunde i en vertikalt integreret fusion, hvor begge selskaber er pressede af tv-markedets forandringsprocesser, og at et nyt samlet selskab, hvor infrastruktur og teleprodukter bindes sammen med medieindhold, er eneste vej frem for TDC, der ellers om nogle år vil sidde tilbage med kun infrastruktur.
Konkurrencestyrelsen vil få indsigt i de samme markedsmekanismer, og se det markedsmæssigt sunde i fusionen. Men der vil være oplagte monopol lignende fareelementer i fusionen, hvor jeg dog er sikker på, at ledelsen og arkitekterne bag fusionen i de to selskaber er meget opmærksomme på dette og vil tage deres forholdsregler”, forklarer Claus Bülow Christensen.
Se også: Mobilabonnementer med underholdning
Kan ikke sammenlignes med fejlslagenTelia/Telenor fusion
Han mener ikke, at man kan sammenligne situationen med Telia og Telenor, da de forsøgte at fusionere tilbage i 2015, men blev forhindret i at gøre det af myndighederne.
“Det er to typer af fusioner. Telia og Telenor-fusionen var et forsøg på horisontalt integreret fusion, hvor to meget ens firmaer med samme produkter og kundemålgruppe ville blive til ét stort selskab, og det kom åbenbart så tæt på en monopollignende resultat, at myndighederne ikke kunne tillade det. TDC/MTG fusionen er vertikal, hvor to selskaber, omend i et delvis integreret produkt kredsløb, fusioner og bliver til et selskab med et større udbud af produkter.
Det er traditionelt nemmere for myndighederne at sluge, hvis de mest oplagte uheldige følgevirkninger er reguleret i fusionsplanen. Et spørgsmål kunne være, om Viasats indhold så stadig vil kunne modtages via andre distributører, og ikke ligge eksklusivt hos YouSee – det vil man skulle undgå”, vurderer Claus Bülow Christensen.
Dette vil TDC gøre hvis fusionen ikke godkendes
Med udmeldingen om fusionen har TDC signaleret, at de har erkendt, at hovedforretningen YouSee med distribution af tv-pakker på gammeldags vis er under nedsmeltning og at forbrugernes vaner og købsadfærd med medieprodukter nu retter sig mod streaming tjenester og en meget større differentiering i medieforbruget, fordelt ud over mange platforme, forklarer , forklarer Christensen.
“Skulle fusionen med TDC og MTG ikke blive godkendt, så TDC vil søge andre veje indenfor opkøb og kontrol af medieindhold og indholdsrettigheder”, vurderer han.
Se også: Nyheder om TDC / MTG fusion