Eksperter: Nexus S imponerer
En efterhånden lang række medier og onlinepublikationer har allerede haft fingrene i den kommende Nexus S, der er Googles andet bud på en high-end Android-mobil. De første indtryk er overvejende positive, men der er fortsat plads til forbedringer.
Langt størstedelen af de engelske medier er enige om, at Nexus S er og føles som den hurtigste Android-mobil på gloden. Hvorvidt det afhænger af Android 2.3 eller ej, er der dog delte meninger om.
Flere af de store sider sammenligner modellen med Samsung Galaxy S – og med god grund. Telefonerne er næsten identiske på design, hardware og specifikationer. Google-modellen har endda lånt S’et i slutningen af navnet fra Galaxy S.
Hos Slashgear bemærker man at styresystemet automatisk henter alle tidligere hentede programmer, der er tilknyttet ens Google-konto, og endda gendanner baggrundsbilledet. Dette er noget, vi begynder at se i flere og flere nyere Android-mobiler.
Også plads til forbedringer
NFC, der er en teknologi til nærfeltskommunikation, beskyldes desuden for at være lidt af en skuffelse, da teknologien endnu ikke rigtig har slået igennem i den vestlige del af verden.