Ekspertråd: Sådan beskytter du din smartphone og tablet på ferien

Norton kommer her med råd til, hvordan du bedst beskytter din smartphone, tablet eller computer på ferien.

Ekspertråd: Sådan beskytter du din smartphone og tablet på ferien

Sommerferien banker på døren og det samme gør skumle personager klar til at snage i din mobil, tablet eller computer, når rejser udenlands. Så lige som med så mange andre ting, du passer godt på ferien, så skal du også være påpasselig med dit it-udstyr, så der ikke opstår kedelige overraskelser for dig og din computer, tablet eller mobil.

Ifølge Norton Cybercrime report opbevarer folk en stor mængde sensitiv information på de nævnte it-enheder. Mere end en ud af fire (27 procent) modtager og sender arbejdsrelaterede korrespondancer, og 15 procent sender og modtager passwords til diverse konti på deres mobile enhed.

Og næsten en ud af seks (16 procent) bruger deres mobile enhed til at shoppe og betale online med.

Mere end hver femte person har allerede tabt eller fået stjålet mobilen, og derfor har Norton sammensat en række nyttige rejseråd, så du kan føle dig mere sikker før, under og efter rejsen.

• Surf sikkert – Brug kun de mest sikre sider, der starter med https, når du for eksempel køber din rejse online. S’et betyder, at forbindelsen er krypteret, og derfor er mere sikker end sider, hvor s’et ikke fremgår.

• Vær opmærksom når du bruger sociale medier – Vær forsigtig med rejsetilbud, der popper op på forskellige sider og sociale netværk. Hvis noget virker ”for godt til at være sandt”, er det sandsynligvis for godt til at være sandt. Vær generelt kritisk over for de links, du trykker på. Hvis de ser mistænkelige ud, så hold dig fra dem.

Tænk også over, hvem du bekendtgør dine rejseplaner til. Det er ikke kun tyve i traditionel forstand, der udnytter den information, men også cyber-kriminelle, der udvikler falske tilbud relateret til din planlagte rejse.

• Beskyt din enhed med kode og software – Det er lige så vigtigt at huske at installere og opdatere sikkerhedssoftware, som det er at pakke solcremen. Med det rette sikkerhedssoftware kan du hurtigt lokalisere og midlertidigt låse din enhed, så andre ikke har adgang til den i tilfælde af, at du taber eller får stjålet din telefon eller tablet. Husk også at beskytte din it-enhed med et password, så andre ikke med lethed kan få adgang til dine data, hvis du taber eller mister dit udstyr.

• Pas på offentlige netværk – Vær forsigtig med at tilslutte dig offentlige netværk. Du risikerer at dele følsom information som bankoplysninger med cyber-kriminelle, når du bruger Wi-Fi i lufthavnen eller ved poolen. Find en privat forbindelse i stedet eller køb et kort, der giver dig mulighed for at surfe online. I dag er der også alternativer, hvor du betaler en fast pris for at surfe i udlandet.

• Læg dine ting af værdi i et skab – Tablets, bærbare og mobile enheder er værdifulde, så sørg for at lægge dem i et skab eller i en værdiboks. De fleste hoteller har enten skabe på hotelværelset eller i receptionen.

• Gem minderne – Sørg for at gemme og sikkerhedskopiere dine feriebilleder så hurtigt som muligt og helst lige efter, du har pakket ferietøjet ud, så du er sikker på ikke at miste de dyrebare minder.

Kilde: Norton

Fortsættelsen:

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen fortsatte historien. 3/6/2013 blev historien fulgt op med en artikel der drejer sig om Samsung Galaxy Tab 3: Sådan vil Samsung smadre tablet-konkurrenterne – Artiklen kan du læse her. Seneste tidende om temaet kan du læse her..