Eksplosiv vækst: 200.000 nye Android-mobiler om dagen

Googles styresystem Android ser ud til at fortsætte sin tilsyneladende ustoppelige vækst.

Eksplosiv vækst: 200.000 nye Android-mobiler om dagen

Der er vist ingen tvivl om, at Google har haft stor succes med at få deres styresystem til smartphones, Android, introduceret på markedet. Det er lidt under to år siden, at den første model med Android blev lanceret i USA, og her under to år efter er det allerede et af de allermest benyttede styresystemer på nye smartphones.

200.000 om dagen

Google-chefen Eric Schmidt har på den netop overståede Techonom-konferecen i USA sagt, at Google nu aktiverer ikke mindre end 200.000 nye Android-mobiler om dagen. Det er en fordobling i antallet på under tre måneder, og 40.000 mere om dagen end for blot halvanden måned siden.

Sitet Unwired View har lavet en tabel over Androids udvikling, som du kan se herunder.

Photo:

Android begynder nu for alvor at nærme sig den absolutte top på listen over smartphone-styresystemer, når det kommer til salg. Symbian, der stadig er det bedstsælgende styresystem til smartphones, nyder nemlig et salg på omkring 300.000 modeller om dagen. Altså cirka 50 procent mere end Android i øjeblikket, men uden at have den samme eksplosive vækst.

Kilde: Unwired View