Ekstrem hårdfør lommecomputer fra Psion

Ekstrem hårdfør lommecomputer fra Psion

Den kommende 7530 er ingen normal lommecomputer. Den kan klare ekstreme forhold. Temperaturer mellem minus 30 og plus 60 grader celsius er intet problem for 7530, som også fungerer fint, når støvet flyver eller regnen falder. Men så er den også lidt klodset. Lommecomputeren vejer hele 950 gram, og retter sig først og fremmest mod dem, der arbejder ved havne, i fryselagre og lignende arbejdspladser.

Men selvom 7530 kan virke lidt klodset, er den ikke tabt bag en vogn. Det hårdføre apparat er udrustet med både Bluetooth og w-lan. Den har TFT-skærm med baggrundsbelysning og 256000 farver, processoren er en IntelXscale på 400 Mhz, og operativsystemet er Windows CE.NET.

Man kan navigere og føde den med informationer via tasterne eller via den trykfølsomme skærm.

Derudover er der plads til mmc- og sd-kort, der er mulighed for radio, jav, internet explorer, indbygget antenne, 28 megabyte RAM-hukommelse, 64 megabyte ROM-hukommelse og støtte til at sende til og hente videoklip fra e-mail.

I løbet af efteråret kommer 7530 på markedet i Europa, Nordamerika og Asien. Prisen er endnu ukendt, men det drejer sig nok næppe om noget lavprisapparat