Elegant Handspring på vej
Visor Edge. Det bliver efter alt at dømme Handsprings nye våben i konkurrencen mod de andre lommecomputerproducenter, herunder Palm, hvis styresystem Handspring benytter.
Den nye model, skal efter hvad flere rygter uafhængigt af hinanden siger, blive noget lettere, tyndere og mere elegant, end de tidligere Visor-modeller.
Og netop de tre faktorer; tyndere, lettere og mere elegant er, hvad den kræsne del af lommecomputer-brugerne efterspørger. Det har de ikke kunnet få hos Handspring. I stedet har de købt Palms populære – og meget elegante – Palm Vx. En tynd aluminiums-PDA, der oser langt væk af prestige.
Handspring holder i næste uge en række pressekonferencer flere steder i Verden, men hvorvidt den nye model vil blive lanceret der, står endnu hen i det uvisse.