En halv milliard GPS-mobiler i 2012

I 2007 blev der solgt godt 175 millioner mobiltelefoner med indbygget GPS. Analyseselskabet Berg Insight spår, at disse tal vil stige til 560 millioner ved år 2012. Men samtidig vil antallet af abonnenter på navigationstjenesterne ikke være højere end 43 millioner i 2012.

En halv milliard GPS-mobiler i 2012

– Undersøgelsen af antal abonnenter gælder kun Europa og Nordamerika, men antallet af GPS-mobiler gælder hele verden, påpeger André Malm fra Berg Insight, som har lavet undersøgelsen. Men han holder stadig fast i, at det ikke rækker til at forklare den store forskel mellem tallene.

– Når vi taler om navigationstjenester, handler det mere om de avancerede betalingstjenester. Mange brugere kommer sikkert til at nøjes med mere enkle korttjenester, som Nokia Maps og lignende.

Desuden tror jeg, at der vil komme en lang række forskellige GPS-tjenester, som ikke nødvendigvis er navigation, men er i stedet til blandt andet positionsbestemmelse af billeder taget med mobilen eller position som en del af sociale tjenester. Man kommer ligeledes til at bruge navigationstjenester, som er gratis eller som er indirekte finansieret af reklamer.

Men selv om André Malm tror på en lysende fremtid for positionstjenester i mobilen, kan han ikke slå fast, at mange dem der har GPS i mobilen i fremtiden også kommer til at bruge det.

– I 2009 regner vi med at GPS kommer til at være et must i alle avancerede mobiltelefoner. Mange vil naturligvis også købe deres mobiltelefon uden at være særlig interesseret i GPS’en.