En komplet touch-serie fra Nokia
Er dette Nokias kommende N98 med trykfølsom skærm?
I tidligere tider før en vis bestemt mobiltelefon ramte verdens øjne, kunne Nokia slappe mere af, og konkurrere mod ligesindede som Sony Ericsson, Motorola og Samsung. Men så kom iPhone og vente op og ned på billedet, og gjorde de trykfølsomme skærme et kæmpe hit på mobilen.
Nokia har siden kæmpet hårdt for at få deres første mobiltelefon på gaden med en decideret trykfølsom skærm, hvor internet-terminalerne N700 og N800 foreløbig har været tættest på. Men når den første endelig kommer på gaden, bliver den ikke den eneste.
– Vi er helt og holdent fokuseret på at få lanceret en komplet serie af trykfølsomme-telefoner til massemarkedet fra de billigste til de dyreste typer, siger Nokia-chefen Kai Oistamo ifølge Itavisen.no.
Samtidig erkender Nokia nu også, at deres nærmeste konkurrent ikke længere er Sony Ericsson, men rollen i stedet er gået til Apple. Nokias musikbutik Comes With Music konkurrerer også direkte mod iTunes.
Den første mobil vi ser med trykfølsom skærm fra Nokia skulle eftersigende blive udstyret med GPS, Wifi og være en 3G-telefon, der både har en stor trykfølsom skærm, men altså også Qwerty-tastatur.