En milliard SMS’er om dagen

En milliard SMS’er om dagen

Der bliver vrikket og trykt mange tommelfingre af led rundt omkring i verden.

I slutningen af september sidste år røg der nemlig – på verdensplan – 750 millioner SMS’er rundt i den frie luft…HVER DAG. Og i år passeres den magiske grænse på en milliard små tekstbeskeder, som sendes og modtages hver eneste dag, skriver Computerworld.

Det er Den internationale GSM-sammenslutning, der forsøger at holde styr på de mange SMS’er. Ifølge deres opgørelser sendte vi og resten af verden mere end 250 milliarder SMS-beskeder hele sidste år.

Nu lyder en milliard SMS’er om dagen jo som et svimlende antal. Men det er slet ikke noget, hvis vi kigger på den forgangne julemåned. På enkelte dage i december rundede antallet af beskeder nemlig seks milliarder…om dagen.