En smart turbobanan

Det ydre på Z8 viser en lille og let telefon med et attraktivt format. Knækket på midten gør, at telefonen følger ansigtets konturer ved opkald.

Når man samtidig ser på udseende i menuer og programmer, virker det som om, Z8 bygger videre på Nokia mediemobiler i N-serien. De virker ganske velgjorte, selv om menuen kan virke en anelse for dybe, så man trykker for mange gange, for at komme til den ønskede funktion. Det er dog helt klart en forbedring i forhold til det forældede menu-system i Motorolas andre mobiltelefoner. Z8’s menuer er fremtidssikrede og logiske, hvor man fra startmenuen kan komme til de vigtigste funktioner som musikafspiller, SMS og kalender.

Rizr Z8 bruger version 3.1 af UIQ’s system, hvor man til sammenligning bruger version 3.0 i Sony Ericssons egen P1. Eftersom begge telefoner er smartphones, burde udbudet af programmer blive interessant, og i teorien burde Z8 kunne bruge de samme programmer som P1 på trods af at Z8 ikke har trykfølsom skærm.

Men i virkeligheden oplevede jeg, at kun et ud af fem programmer fungerede på Z8. Og desuden fik jeg konstant meddelelser om sikkerhedsproblemer og andre fejlmeddelelser. Forudsætningen for at skal kunne fungere, er at programudvikleren følger de retningslinier, der gælder.

Da jeg testede programmet Worldmate til UIQ, fungerede det udmærket, da jeg downloadede installationsfilen i både P1 og Z8. Desuden fik jeg også testet Documents To Go, og her var det værd at bemærke, at præsentationen fungerede fint. Det var desuden heller aldrig noget problem, at køre mange programmer parallelt med hinanden. Der kunne hentes mails, høres på musik og surfe i webbrowseren på én og samme tid uden at telefonen frøs eller protesterede.

Hvad angår den trykfølsomme skærm eller manglen på samme, er faktisk ikke det dummeste faktum. Pennen savner man egentlig ikke, for i stedet kan man styre programmer med rullehjul og knapper.

I kan læse den fulde test af mobilen i det næste nummer af Mobil, når det kommer på gaden.