En verden af farver

En verden af farver

Mobiltelefoner er på vej gennem den samme revolution, som alverdens tv-apparater gennemgik for mange år siden. Der kommer farver på.

Op mod halvdelen af de telefoner, der sælges de kommende år, forventes at blive udstyret med en farveskærm. Prisen på farveskærme styrtdykker nemlig.

Ganske vist er farveskærmene ikke så klare, som man kender fra normale computerskærme. Medmindre altså at telefonen udstyres med et TFT-display, der dog stadig er dyrere end de billigere STN-display. Med tiden vil prisen på de bedste farveskærme også falde, vurderer folk i branchen.