Endelig brugbar copy/paste til iPhone

Apple har af ukendte årsager stadig ikke implementeret copy/paste på iPhone. Nu er et program med en brugbar implementering af netop den funktion dog klar til iPhone.

Endelig brugbar copy/paste til iPhone

Vi har set Apple lave tiltag på software-siden for at få blandt andet flere forretningsfolk interesseret i iPhone. Hvis de vil have stor tilslutning for netop den skare af folk, og samtidig gøre livet lettere for de fleste andre, er de dog nødt til at implementere copy/paste på iPhone, hvilket efter lang tid og mange software-opdateringer stadig ikke er at finde på den. Et nyt program kommer dog nu til undsætning.

Det nye program hedder Clippy, og dets funktion er ganske simpelt at give iPhone understøttelse af copy/paste. Det er dog ikke det første program af sin slags, men tidligere lignende programmer har typisk kun virket i programmer, der specifikt var lavet til at understøtte copy/paste. Det vil altså sige, at de ikke virkede i iPhones indbyggede programmer som sms, mail og Safari-internetbrowseren. Det gør Clippy, men det har dog alligevel en hage. For at installere Clippy skal ens iPhone nemlig være såkaldt jailbreaked, da Apple naturligvis ikke vil lade et sådan program ind i sin App Store.

Du kan læse mere om Clippy ved at følge linket herunder, og har du en jailbreaked iPhone, kan Clippy hentes via Cydia.

Redaktionen har mere i sagen

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 30/11/1999 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden om iPhone-salget styrtdykker i USAKlik her og læs den fulde artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..