Endelig: Her er Nokias første smartphone med Windows Phone 7 (video)
Det ungarnske website Technet.hu var inviteret med en tophemmelig Nokia-begivenhed, hvor Nokia direktør Stephen Elop viste deres første Windows Phone 7-smartphone frem.
Til trods for, at Nokia tidligere på ugen ytrede ønske om at lægge et jerntæppe om deres første smartphone med Windows Phone for at holde hypen ved lige a la iPhone, og på trods af at Elop udtrykkeligt bad deltagerne om at gemme deres kamera væk, mens han viste den frem, så "dette super fortrolige produkt ikke ville lande ud i bloggersfæren", som Elop forklarede det, så lykkedes det altså en gæv ungarer at filme begivenheden på video.
Sea Ray, som er arbejdsnavnet på denne smartphone, ligner meget N9 med Meego, som blev vist frem tidligere på ugen, så det tegner godt.
Udover at vise Nokias første Wndows Phone-smartphone frem, som går under kodenavnet Sea Ray, afslørede Elop også, at Nokia kommer med flere smartphones med Windows Phone, som er helt anderledes end Sea Ray.