Endelig succes: HTC One sætter ny salgsrekord

Antallet af forudbestilte HTC One skulle ligge i omegnen af ”hundredtusindvis” alene i USA og dermed er One den af HTC’s smartphones, der har oplevet størst forhåndsinteresse nogensinde.

Endelig succes: HTC One sætter ny salgsrekord

HTC One er en af de smartphones, der stort set kun har fået lutter roser. Og det er også fortjent, da det er en rigtig flot og brugbar smartphone med et par innovative nyheder – vi kalder den The Special One i vores store test – læs testen af HTC One her.

Alligevel er det ofte negativ omtale, som HTC har fået, når der ellers er blevet skrevet om HTC One. HTC har nemlig store problemer med at levere nok enheder til tiden, da delproducenterne til telefonen ganske enkelt har nedprioriteret HTC grundet dalende salgstal. HTC er simpelthen ikke den gode kunde, som de var tidligere.

Men nu ser det så endelig ud til, at HTC kan begynde at lugte succes for HTC One. HTC oplyser nemlig, at antallet af forudbestilte enheder af den roste telefon alene i USA ligger i omegnen af ”hundredtusindvis” af enheder. Det er den største forudbestilling, HTC har oplevet nogensinde.

Da HTC ikke vi kunne producere nok enheder op til den oprindelige lanceringsdato, skulle HTC have valgt at satse på de store markeder først, her i blandt USA. Hvad det betyder lanceringen i Danmark, har vi spurgt HTC om, men vi afventer stadig svar.

Kilde.