Endnu billigere datatrafik

Det ser ud til, at vi nu går bedre og billigere tider i møde med data-roaming i Europa. EU vil nu sætte prisen yderligere ned ved at få operatørerne til at afregne for kilobyte i stedet for megabyte.

Endnu billigere datatrafik

Foreløbig er det stadig på tænkeplan, men hvis nogle af de kloge hoveder i EU-parlamentet beslutter sig for at gennemføre et nyt forslag, giver det os en større besparelse på data-roaming inden for EU’s grænser.

Det er en Dow Jones Newswire rapport, der har opfanget skitser til et nyt forslag, der skulle give endnu højere besparelser end først regnet med. EU arbejder i øjeblikket med en idé om at få EU’s operatører til at afregne for kilobyte i stedet for megabyte, der på den måde vil reducere priserne for forbrugerne.

Som det er nu må vi vente til den 27. november, hvor de første skridt imod lovforslaget vil blive taget.