Er dette Nexus 7?
De nye oplysninger om Googles Nexus-tablet stammer fra hjemmesiden Gizmodo Australia, der angiveligt har fået dem fra internt materiale, hvor tabletten beskrives.
Af materialet fremstår det at tabletten – præcis som rygterne har sagt – skal produceres af Asus og markedsføres af Google. Den 7-tommer store tablet kommer til at hedde Nexus 7, og vil altså indgå i Googles Nexus-serie, som benytter en såkaldt vanilla-udgave af Android. Det betyder at producenterne ikke har haft mulighed for at modificere systemet.
Nexus 7 bliver en af de første enheder med Android 4.1, også kaldet Jelly Bean. Under overfladen gemmer sig en quad-core Tegra 3-processor med en hastighed på 1,3 GHz. Der skal være 1 GB RAM i modellen, og den skal komme i to varianter med hhv. 8 og 16 GB lagerplads.
LÆS OGSÅ: Nexus-tabletten er allerede på vej ud i butikkerne
Skærmen er som sagt på 7 tommer, og kommer til at få en opløsning på 1280 x 800 pixels. Det bliver en IPS-skærm med en betragtningsvinkel på hele 178 grader.
Fra billederne at dømme, har Nexus 7 intet kamera på bagsiden, og rygterne omtaler ligeledes kun et kamera på forsiden. Det skal være et 1,2-megapixel kamera til bl.a. videoopkald.
Batteriet skal kunne holde i 9 timer.
Priserne for de to modeller oplyses at ende på hhv. 199 og 249 dollars på det amerikanske marked. Det er altså rigtig lave priser, som skal være med til at sætte gang i salget af Android-tablets. Der går desuden rygter om, at Asus snart er klar med en endnu billigere 7-tommer tablet, så det skal blive spændende at følge udviklingen inden for feltet.
Mere om temaet
Historien lå ikke død så alt for længe. Redaktionen kunne ikke lade være. 21/6/2012 tunede vi igen ind på emnet med sagen; Asus Transformer Pad Infinity på trapperne – her er prisen – Klik her og læs den fulde artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..