HTC igen på jagt efter en køber
Der går rygter om, at HTC igen undersøger muligheder om alt fra at gøre VR-afdelingen selvstændig til at sælge hele selskabet. Kilderne, der skulle være sidde med insiderviden, fortæller, at HTC arbejder med en rådgiver, idet de overvejer at frigøre Vive-siden af selskabet fra resten.
Se også: Test af HTC U11
Huawei interesseret i VR – opkøb af HTC Vive?
Det kan enten være som spin off eller ved salg. Denne løsning er mere sandsynlig end at sælge hele selskabet, da deres forskellige afdelinger er lidt i både øst og vest. Det vil derfor være vanskeligt at finde en køber, der vil have det hele på én gang. Tidligere har blandt andet Lenovo været nævnt som en mulig køber. Huawei har for nylig meldt ud, at de er meget interesseret i VR og et opkøb af hele HTC for at få fingre i Vive kunne være en mulighed.
Intet er bestemt, og indtil videre er der kun tale om samtaler bag lukkede døre.
Se også: Den billigste pris på HTC U11
HTC’s markedsværdi er raslet ned
Hen over de sidste fem år er HTCs markedsværdi faldet 75 procent til blot 1,8 milliarder dollars. Samtidig er deres andel af mobilmarkedet faldet til 2 procent. De har de seneste år prøvet at slå an inden for high-end VR med deres Vive-headset, der er solgt i 190.000 eksemplarer bare i første kvartal. De har også stået for produktionen af Googles Pixel-telefon.
HTC begyndte som kontrakt-producent tilbage i 1997, og begyndte at lave Windows-mobiler i 2002, hvilket hurtigt førte dem til tops. I 2008 kom deres første Android-telefon og de var i nogle år blandt de førende på Android-fronten.
De forvirrede dog på et tidspunkt køberne med alt for mange meget forskellige modeller og tabte stille roligt slaget til blandt andet Samsung, Sony og Huawei og i dag kæmper de en brav kamp med få at sat skub i salget igen. Deres seneste telefon, HTC U11, er blevet rost til skyerne blandt andet for det, der kaldes det bedste kamera i en mobil i dag, men salget matcher ikke de gode anmeldelser.
Se også: Nyheder om HTC