Ericsson fyrer igen

Ericsson måtte tirsdag endnu en gang igennem en prikkerunde. Kunderne svigter fortsat den svenske mobiltelefon-producent. Nu tages de nødvendige forholdsregler, lyder det fra Ericsson.

Ericsson fyrer igen

1500 ansatte i Kumla og 600 ansatte i Linköping i Sverige fik tirsdag fyresedlen på Ericssons fabrikker. Dermed håber Ericsson at kunne mindske omkostningerne med 20 mia. svenske kroner fra 2002. Det er den fortsatte afmatning i branchen – først og fremmest i USA – og kundernes mangel på lyst til en Ericsson-mobil, der har presset Ericsson til fyringerne.

Samtidig er der sat en omfattende undersøgelse af hele organisationen, der skal strømline firmaet til fremtiden.

– I dagens usikre økonomiske situation med negative signaler må Ericsson reagere, og vi tager nu de nødvendige forholdsregler, siger Ericssons direktør Kurt Hellström.

Besparelserne, der fremlægges 20. april skal først og fremmest findes unden for produktionen, der jo tidligere i år, er blevet flyttet til Flextronics. Derfor tyder meget på, at det denne gang bliver medarbejdere i marketingafdelingerne, i administrationen samt salg og udvikling. I følge Ericsson selv, vil en lang række medarbejdere og konsulenter blive berørt.

Konsulenterne – de eksterne rådgivere – vil flere steder blive reduceret med mere end 50 %, og en række funktioner vil blive flyttet ind i Ericsson i stedet for.