Ericsson rydder op

I går meddelte Ericsson, at man stopper produktionen af R520-telefonen. I dag er det så Internet radioen og Screen-phone der står for tur.

Ericsson rydder op

Ericsson har tilsyneladende valgt at rydde op i de projekter, der ikke umiddelbart giver penge i kassen hos den svenske mobilgigant.

I går meddelte Ericsson, at deres første GPRS-telefon R520 ikke vil blive produceret i flere eksemplarer til Europa. Det sker kun tre måneder efter, telefonen er introduceret på det danske marked.

I dag forlyder det så, at Internet radioen, som Ericsson præsenterede med pomp og pragt i marts på CeBIT ikke bliver til noget. Det særlige touch-screen, som Ericsson har vist to år i træk bliver heller ikke til noget.

Oprydningen skal ganske givet ses som et forsøg på at skaffe penge i kassen med profitable produkter, i stedet for at forsøge sig på et nyt område.