Et liv uden mobil ville være “Herre grineren”
Af de ca.150 elever fra 6. og 7. årgang på Lærkeskolen var der ingen der ikke havde en mobil. De havde alle sammen haft en næsten lige siden 4. klasse. De bruger mest mobilen på sms’er. Et must i deres mobil er at den skal have bluetooth, infrarød, MP3, kamera og så skal den have godt display og tastatur.
De mener, at mobilen var vigtig, fordi de nemt og hurtigt kan komme i kontakt med hinanden og ikke mindst forældrene (den undskyldning havde de næsten alle brugt, da de skulle plage om at få mobilen af deres forældre).
De var alle sammen meget enige om at deres forældre i hvert fald ikke måtte læse deres beskeder. Samtidig er de meget imod de abonnementer hvor forældrene kan bestemme hvem de kan ringe til. De havde alle deres forældre til at betale regningen.
De kunne ikke rigtigt forestille sig et liv, hvor de ikke havde en mobil. De frygtede det ville blive kedeligt. Alligevel mener Benjamin fra 7.a, at et liv uden en mobil ville være "Herre grineren".
Mors syn på sagen
Forældrene synes godt om at deres børn har en mobiltelefon. På den måde kan de nemlig komme i kontakt med dem, når der er brug for det. Det med kontakten er både børn og forældre enige om. Forældrene sms’er nogle gange med deres børn, men det er nemmere at ringe, så man kan komme i kontakt med det samme.
– Det er rart, hvis man bliver lidt forsinket på arbejdet eller med toget, siger Anita mor til et af børnene vi talte med.
Hun mente, at hendes børn ville have et lidt kedeligt liv uden mobiltelefonen. Men et lidt bedre liv for hendes pengepung.
– Det er lidt forskelligt, om jeg er tilfreds med børnenes telefonregning. Det går op og ned, nogle gange er den meget høj, andre gange bruger de den næsten ikke.
– Mine børn har lige nu et okay forbrug, så jeg syntes ikke, det er så slemt.
Hun mener godt, at hendes børn kan leve et liv uden mobilen, det har de gjort før. Hvis ikke de kan leve uden, kan de blive nødt til det.
– Mine børn kan godt selv kan finde ud af, hvem de ringer til. Så et børneabonnement med begrænsninger af, hvem de kan ringe til, og hvem der ringer til dem, bliver ikke nødvendigt, slutter Anita.
Artiklen er skrevet af mobil.nu’s to folkeskolepraktikanter Ida Stampe Krusaa og Tobias Tandrup, som er her i praktik ugen ud.