Et nyt multietnisk mobilselskab

Det nystartede teleselskab Zapcell, går efter en målrettet og stor gruppe af kunder - den multietniske. Med et kundecenter der tilsammen taler 6 forskellige sprog, burde de fleste kunder kunne blive betjent på eget modersmål.

Et nyt multietnisk mobilselskab

I foråret 2007 startede et nyt teleselskab op i det små. Nu er Zapcell så vokset og er nu også på vej til det svenske marked. Zapcell har som primære målgruppe, den store kundeskare af multietniske mobilbrugere, og har dækning på TDCs net.

En kundeservice der har specialiseret sig i målgruppen, kan tilsammen tale seks forskellige sprog, så de fleste kunder vil kunne blive betjent på eget modersmål. I juni åbnede således også en butik i Brøndby, så kunderne kan få personlig betjening.

– Zapcell skal ikke være et nyt discount selskab, men vi skal vinde vores markedsandele gennem forståelse for kulturelle forskelle og ligheder, god service, troværdighed og kvalitet. Med et værdigrundlag, hvor imødekommende kundeservice, troværdighed og gennemskuelig prispolitik er omdrejningspunktet har Zapcell ambitioner om at nå ud over både de danske og europæiske grænser, siger Lykke Tas, direktør for Zapcell.