Et skridt nærmere Palm med Linux
Det nye styresystem til Palms telefoner bliver i øjeblikket udviklet af software-fabrikanten Access. Systemet bliver baseret på Linux, men det skulle også være muligt at køre mange af de programmer, der i dag findes i den nuværende version af Palm OS.
Access har nu sluppet et såkaldt SDK (Software Development Kit), som er et udviklingsprogram til andre udviklere. Med hjælp af det skal man selv kunne udvikle applikationer til Linux-baserede telefoner.
Samtidig slipper man Garnet VM Compatibility Kitm hvor man selv vil kunne teste om Palm OS-applikationer vil kunne fungere med det nye system.