EU Kommissionen skal undersøge Apple efter Spotify-klage
Tidligere på året fik EU kommissionen en klage fra Spotify, hvor musikgiganten anklagede Apple for konkurrencebegrænsende adfærd. Ifølge Financial Times har klagen nu ført til, at Apple skal undersøges. Specifikt handler Spotifys klage om, at App Store diskriminerer og undertrykker musikstreamingtjenester, der konkurrerer med Apple egen.
Apple gør Spotify dyrere end Apple Music
I dag tager Apple 30 procent af alle abonnementkøb, der foregår via deres platform og butik. I praksis betyder det, at Spotifys Premium-abonnement bliver dyrere end Apple Music-abonnementet, mener Daniel Ek, der er direktør for Spotify.
Videre siger han, at hvis Spotify skulle benytte sig af Apples betalingssystem, ville det give en række tekniske restriktioner og begrænsning af brugeroplevelsen for Spotify. For eksempel ville det ramme kommunikationen med kunderne, blokere opgraderinger og ikke tillade kompatibilitet med enheder som HomePod, Siri og Apple Watch.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Apple: Spotify har nydt godt af synlighed i App Store
Apples svar er en benægtelse af påstandene samt en anklage mod Spotify om kun at være interesseret i penge. Apple mener, at Spotify nu vil beholde al omsætning for sig selv efter at i årevis at have nydt godt af at være til stede i App Store, samt at de bare til have penge uden at yde noget tilbage til butikken.
Videre anklager Apple Spotify for at gøre musik tilgængelig uden at betale artisterne ordentligt og tilmed tage sager mod artisterne ind i retssalen.
Hvordan den end forholder sig, siges det altså nu, at EU Kommissionen i løbet af de kommende uger vil undersøge Apple. Det betyder ikke, at de kommer til at give Spotify ret, men hvis de gør, kan det betyde billigere abonnementer på Spotify og andre streamingtjenester via App Store.
Se også: Nyheder om Spotify