Evernote Business klar med nye funktioner
Evernote er blandt de mest brugte og downloade apps til mobil og tablet og tjenesten fungerer også på computere.
Man kan bruge Evernote til almindelige noter, men også til arbejde med Evernote Business. Den virker på alle desktops og mobile enheder, også selvom enheden ikke har internetforbindelse.
Og der er nu kommet nye funktioner til Evernote Business.
Find guides til din smartphone og tablet her.
Expertise Discovery: Nøgleordsøgninger giver nu svar ud fra mere end noter og notesbogsresultater. Søgningerne vil nu også foreslå kollegaer, som måske ved mere om et givent emne.
Evernote Business Home: Et sted for viden og information i en virksomhed, hvor brugere kan få adgang til alle deres egne noter, noter deres kollegaer deler med dem, samt andre delte notesbøger, som kan indeholde relevante informationer. Medarbejderne kan oprette profiler, som fremhæver deres ekspertise-områder og søge blandt kollegaernes profiler for at finde deres ditto.
Faster Knowledge Sharing: Du kan nu tilføje kollegaer direkte til relevante notesbøger for dermed at give dem adgang til informationer og aktiviteter, som de har behov for. Kollegaer kan blive føjet til flere notesbøger samtidig, så de dermed kan komme hurtigere ind i et projekt.
Programmatic User Management: Gør det lettere at tilføje og styre medarbejdernes adgang til Evernote Business-kontoer.
Evernote lancerer også Evernote for Salesforce, der giver virksomhederne mulighed for at linke Evernote Business med Salesforce og få det, de kalder for ”et 360-graders overblik over virksomheden”.
Salesforce kan bruges til at få en større forståelse af kunder og kundeemner ved at benytte noterne og den research, som ligger i Evernote Business. Salgsmateriale, kunderesearch, kontrakter, notater fra møder og email-udvekslinger, som er gemt i Evernote, kan nu blive føjet direkte til kundernes filer i Salesforce.