F-Secure sikrer din Series 60 telefon

F-Secure Mobile Security er kommet i en ny version der understøtter Symbian series 60 i tredje udgave. Det nye program indeholder udover Firewall også antivirus til mobilen.

F-Secure sikrer din Series 60 telefon

Efterhånden som mobilerne får WLAN, så stiger risikoen også for virus og ulovlig indtrængen. Det trådløse internet giver enorm frihed, men efterlader også nogle døre åbne. Det er netop disse der er grunden til at man bør tænke mere i antivirus og måske især firewall. Førhen var det computerne som rendte ind i problemerne, nu er det de nyere smartphones.

Efterhånden som der kommer flere mobiler med trådløst internet, så vokser netværkene også. Der kommer flere hotspots rundt omkring. Folk vil, når de har WLAN, også benytte det mere og mere. Dermed er faren også større.

F-Secure laver sikkerhedssystemer til blandt andet Windows Mobile, andre S60 modeller og nu altså også tredje version af S60.

F-Secure Mobile Security kan sættes til at opdatere sig selv med virusdefinitioner og lignende. Det gøres "over the air" OTA. Programmet registrerer selv hvilken type forbindelse der kan bruges, f.eks. GPRS, 3G eller trådløst netværk.