Få gratis plejeprodukter: Zenji Mobile bliver partner med Club Matas
Det relativt nye mobilselskab, Zenji Mobile, prøver helt nye metoder af til at få kunder i hus.
De har kun et mobilabonnement, er inkluderer fri tale og sms/mms samt 10 GB data hver måned. Det koster 199 kroner om måneden.
Der, hvor de skiller sig ud, i forhold til stort set alle andre selskaber, er, at man som kunde får 100 kroner i bonus hver måned, som man så kan indløse hos diverse partnere, som Zenji har samarbejde med.
Det gælder blandt andet Baresso, Magasin og Bahne.
Nu er Zenji Mobile så også blevet partner med Club Matas, der har mere end 1,3 millioner medlemmer.
”Vi er glade for at have indgået samarbejde med Club Matas. Aftalen er noget helt særligt, fordi den også giver medlemmerne af Club Matas helt nye fordele. Vælger de at blive kunde hos Zenji, optjener de automatisk point på Club Matas-kontoen hver måned. Derfor kan de over 1,3 millioner Club Matas-medlemmer med fordel skifte teleudbyder til Zenji”, forklarer Sanela Jankovic, kommunikations- og marketingchef for Zenji i en pressemeddelelse.
Win-Win-situation
Matas’ informationschef Henrik E. Johannsen kalder aftalen med Zenji Mobile for en win-win-situation:
”Med Zenji Mobile som ny ClubM partner gør vi det nu endnu mere attraktivt at være medlem af Club Matas. Samtidig vil ClubM partnerskabet fremme mange danskeres kendskab til og interesse for Zenji, der passer godt ind i vores univers”.
Brug points her
Man kan løse de point, man sparer op hver måned hos Zenji Mobile til gavekort hos Baresso, Matas, Magasin og Smartbox, samt til gavekortet.dk, hvor pointene kan bruges hos Vero Moda, Smartgirl, Nordisk Film, Det Kongelige Teater, Bahne og Zalando. Også Aller har Zenji Mobile en aftale med til Shop.dk, Elle magasiner og IN magasiner.