Få indkøbssedlen på mobilen

Du står nede i Fakta og skal købe ind til hele familien. I gamle dage kunne du nemt have glemt indkøbslisten derhjemme, men nu kan du bare hente den på nettet med mobilen.

Få indkøbssedlen på mobilen

Danske ListIt kommer nu med en mere anvendelig løsning, hvor indkøbslisten kommer på internettet. Dér kan den blive redigeret af hele familien, så den altid er opdateret.

Det er muligt at tilgå indkøbslisten på mobilen eller på PC’en hvor som helst det skulle være. ListIts visioner er få samling på alle de informationer, som meget nemt kan komme online.

– ListIt vil ændre den måde, vi køber ind på. Forbrugere skal kunne planlægge vores indkøb langt bedre og spare tid og penge. Og annoncører skal kunne markedsføre deres produkter direkte målrettet de kunder, der er interesseret i dem. På den måde skaber ListIt værdi for både forbrugere og annoncører, siger Morten Homann, der er direktør for ListIt.