Få iPhone-ejere skifter til Android

En ny undersøgelse viser, at kun et fåtal af indehavere af Android-mobiler er skiftet fra en iPhone. Næsten halvdelen har overhovedet ikke haft en smartphone før.

Få iPhone-ejere skifter til Android

iOS, som Apples iPhone gør brug af, og Googles smartphone-styresystem Android er blandt de mest populære styresystemer til smartphones. Men det ser ikke ud til, at ret mange skifter på tværs af disse to styresystemer. I hvert fald ikke den ene vej.

Få skifter fra iPhone til Android

Mobclix har lavet en undersøgelse blandt 1025 Android-brugere i USA i oktober måned. Den viser, at blot 8 procent af Android-ejerne er skiftet til Android fra en iPhone. Til gengæld er deres Android-mobil for 45 procents vedkommende deres første smartphone.

Af undersøgelsen fremgår det også, at 60 procent af indehaverne af en Android-mobil er under 34 år, og at 37 procent bruger mest tid på e-mail, mens 21 procent bruger mest tid på spil.

Glade for mobilkøb

Mens iPhone-ejere skulle være syv gange mere tilbøjgelig til at købe ting inden i et spil på mobilen, så skulle ejere af Android-mobiler dog stadig være dobbelt så tilbøjelig til at købe ting via deres mobil sammenlignet med en gennemsnitlig smartphone-ejer.

Endelig viser undersøgelsen at lige knap halvdelen, 46 procent, af indehaverne af Android-mobiler foretrækker en touch-skærm frem for et fysisk tastatur, og at der i gennemsnit er installeret 17 apps på en Android-mobil. Til sammenligninger er der installeret 28 apps på en iPhone.

Kilde: Mobclix

Efterfølgende nyt i sagen

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Redaktionen fortsatte historien. 19/11/2010 kørte vi en historie med fokus på VLC-player til iPhone test – Den videre historie kan du læse her. Få også seneste nyt i sagen her.