Få styr på dit CO2-udslip med nyt program til iPhone

Med programmet Footprint Diary kan du let holde styre på dit personlige CO2-udslip.

Få styr på dit CO2-udslip med nyt program til iPhone

Hvad gør vi når politikerne og medierne har forladt klima-topmødet? Det har u-landsorganisationen IBIS nu et bud på. Med det nye gratis program Footprint Diary til iPhone, som IBIS har udviklet, kan man få styr på sit personlige CO2-forbrug og holde øje med, hvor meget CO2 man udleder i hverdagen, når man tager et bad, laver mad på kogepladen, tager bussen eller ser fjernsyn.

Donér pengene

Derudover kan man ved et par klik donere de penge, der spares via reduceret forbrug til at afhjælpe klimaproblemerne i u-landene.

Det er for at inspirere både borgere og politikere til handling, at u-landsorganisationen IBIS har taget initiativ til at udvikle det særlige iPhone-program, fortæller Sigrid Lauenborg Dahl fra IBIS:

-Med Footprint Diary vil vi gerne fortælle folk, hvordan verdens fattige allerede nu mærker klimaforandringerne, samtidig med at vi vil gøre klimaproblemet håndgribeligt og let at handle på for os alle

sammen. Vi vil gerne vise, at forandring er muligt, og at vi alle kan gøre noget – også selvom politikerne har svært ved at blive enige, lyder det altså fra Sigrid Lauenberg.

Præsentation af programmet

Du kan hente programmet Footprint Diary her eller slå et smut forbi KlimaForum ved DGI-Byen i København d.7.-18.december for at få en præsentation af programmet.

Sidste opdatering af historien

Emnet er stadig relevant. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 15/2/2019 gik redaktionen videre og fulgte op med en ny vinkling på emnet tado opdatering kan hjælpe med at forbedre dårlig indeklima – Nyheden kan læses her. Seneste nyheder om Klima ser du her..