Facebook klar til Android

Efter at have været rigtig lang tid undervejs er en tilsyneladende officiel Facebook-applikation endelig klar til Android.

Facebook klar til Android

En officiel Facebook-applikation har længe været tilgængelig til flere forskellige styresystemer, men Android har i den henseende haltet noget efter. Nu er en tilsyneladende officiel Facebook-applikationen til Android dog endelig klar.

Har de basale funktioner

Den nye applikation skulle ikke være helt så rig på funktioner, som for eksempel dens modpart til iPhone. Dog kan man opdatere sin status, tjekke sit nyheds-feed, læse vennernes vægge og se deres telefonnumre direkte på startskærmen. Til gengæld er beskeder og chat endnu ikke understøttet.

Der er rapporter om, at applikationen stadig er lidt præget af bugs, mens andre rapporterer, at den virker rigtig hurtigt.

Tvivl om hvorvidt applikationen er fra Facebook selv

Der er dog stadig lidt tvivl om, hvorvidt dette er den rigtige officielle Facebook-applikation fra Facebook selv. Hvis du er Android- og Facebook-bruger, kan den nye applikation dog under alle omstændigheder hentes gratis på Android Market.

Kilde: Facebook