Facebook og MySpace er populært på mobilen

Internetadgang via mobiltelefonen bliver i 40 procent af tilfældene brugt til at gå på Facebook, MySpace og lignende sites, viser en ny rapport.

Facebook og MySpace er populært på mobilen

Folk, der går på internettet via mobilen, er socialt anlagte – i hvert fald dem, der bruger Opera Mini som browser. Det viser en ny rapport fra den norske softwareproducent, Opera.

Hele 40 procent af al den internet-trafik, der går gennem Opera Mini, foregår på sociale netværk såsom Facebook og MySpace. Tendensen er tydeligst i USA, Sydafrika og Indonesien, hvor de sociale netværk udgør hele 60 procent af trafikken.

-Da sociale netværk dominerer trafikken via Opera Mini, står det klart, at folk bruger deres mobil-browser som endnu et kommunikationsredskab på telefonen, siger Operas CEO, Jon von Tetzchner, i en pressemeddelelse.

Rapporten viser ydermere, at 44 millioner brugere har downloadet forskellige udgaver af Opera Mini. Alene i marts 2008 blev den populære mobil-browser downloadet 11,9 millioner gange.

Top 10-listen over de lande, hvor Opera Mini er mest udbredt, inkluderer hverken Danmark, Sverige eller browserens hjemland Norge:

– Rusland – Indonesien – Kina – USA – Indien – Sydafrika – Ukraine – Storbritannien – Tyskland – Polen

Operas rapport, kaldet State of the Mobile Web, kan findes her.