Falsk virusalarm i omløb – NY!
E-mail servere over hele landet har haft ekstra travlt i går og i dag. Titusindvis af e-mails med en – heldigvis falsk – virusalarm er dumpet ind hos de danske mobilbrugere. Alene hos os på Magasinet Mobil, har vi modtaget mailen en snes gange. Men der er altså ingen grund til bekymring. De to største danske teleoperatører Tele Danmark og Sonofon afviser begge virusalarmen.
– Det er en af den slags mails, der desværre dukker op indimellem. Den må være sat i gang af nogle mennesker med en særdeles mærkelig form for humor, siger TDCs koncernsikkerhedschef Jørgen Erik Bo Madsen til Magasinet Mobil Online.
E-mailen lyder således:
—————————-
Emne: Virus varsel på mobiltelefon
Hvis din mobiltelefon ringer, og det blinker: !?UNAVAILABLE!? på displayet. SÅ SVAR IKKE.
Din telefonen bliver inficeret af en virus. Denne virus sletter alle IMIE og IMSI informationer, både fra telefonen og SIM kortet. Og der kun en ting at gøre..nemlig at købe en ny telefon.
Både Motorola og Nokia har bekræftet denne information.
I USA har denne virus ødelagt 3 millioner mobiltelefoner.
VIDERESEND DENNE MAIL TIL ALLE DU KENDER SOM HAR MOBILTELEFON.
————————–