Ny farve på iPhone 8 – blush gold
Tidspunktet for præsentationen af iPhone 8 nærmer sig med lynets hast, og samtidig får vi jo be- eller afkræftet de mange rygter, der har svirret om telefonen. Et af de rygter handler om udseendet, og her har vi lige fået nogle nye billeder, der viser os hvilke farver, iPhone 8 efter sigende kommer i.
Se også: Test af iPhone 8
iPhone 8 i “blush gold”
Bag lækagen af billederne står Benjamin Geskin, der har mange lignende rygter og lækager bag sig. Denne gang skulle billederne vise iPhone 8s sim-kort-bakke. Og netop for iPhones kan en sådan lille dims afsløre en masse, den er nemlig altid i samme farve som selve telefonen.
Taler disse billeder sandt, ser vi to af farverne for den kommende iPhone, nemlig en kobberagtig guldfarve, også kaldet ”Blush Gold”, og sølvfarvet. Der har tidligere været rygter om netop farverne, der påstod, at iPhone 8 vil komme i samme farver som iPhone 7. Det kan dog være sådan, at vi denne gang må nøjes med tre farvemuligheder – guld, sølv og sort.
#iPhone8 SIM Card Tray
“Blush” Gold
Silver
Black pic.twitter.com/TuCXeh4sby— Benjamin Geskin (@VenyaGeskin1) 5. september 2017
Geskin har siden lagt et tweet ud, hvor han sammenligner denne ”Blush Gold” med den tidligere Rose Gold og den almindelige iPhone guldfarve.
Se også: Pris på iPhone 8
iPhone 8 lancering den 12. september
Som altid med alle rygterne og lækkede billeder, er der intet der er sikkert, og vi ved ikke, hvad der er sandt og ikke sandt. 12. september får vi vores nysgerrighed styret, når Apple endelig afslører deres jubilæumsmodel. Det sker tirsdag den 12. september.