Faxen ender i mobilen
Den travle mand – eller kvinde – på farten får mindre travlt fremover. I hvert fald hvis man tidligere har brugt meget tid på at checke og hente beskeder flere forskellige steder, for eksempel hjemme i firmaet og hjemme på privaten.
Nu sender Sonofon nemlig et nyt system i handlen kaldet BeskedPlan. Med systemet samler mobilselskabet simpelthen alle beskeder i mobiltelefonen.
Dermed er det slut med at skulle aflytte sin telefonsvarer via almindelig telefon, læse e-mails på den bærbare computer eller køre hjem og hente en telefaxbesked. Alle beskeder videresendes i stedet til din mobiltelefon.
Systemet kræver selvfølgelig, at man også samler sine telefonsystemer hos Sonofon. Men det er en helt anden historie…