Fem fede fra Grundig
Når nu Siemens ikke længere har tysk fodfæste, lader det til, at der dukker en ny spiller op på det tyske mobilmarked – nemlig Grundig. På IFA-messen i Berlin blev der fremvist ikke færre end fem nye mobiler – næsten en fordobling af Grundig tidligere line-up.
Blandt andet viste Grundig en 3G-telefon, hvilket er første gang fra deres side. Den fungerer også som en i-mode-telefon og vil være til salg inden nytår. Modellen heder G600i og håndterer videosamtaler og MP3-musik, har indbygget 1,3 megapixel-kamera og et display på 262.000 farver.Telefonerne produceres i samarbejde med det spanske Vitelcom Mobile Technology.