Fender lancerer iOS-guitar

Verdens nok mest legendariske guitarfabrikant hopper på iOS-bølgen og gennem Apple Store kan man eksklusivt købe deres nyeste guitar.

Fender lancerer iOS-guitar

Det har længe været muligt at koble din iPhone, iPad eller Mac sammen med dine instrumenter, men nu har Fender, der må siges at være en absolut sværvægter, hvad guitarer angår, meldt sig på iOS-banen. I samarbejde med Apple har de produceret en udgave af deres Squire Stratocaster med USB-udgang, så den er klar til at brug sammen med iOS-enheder.

Stratocasteren er verdens mest ikoniske guitar og med en pris på 1.590 danske kroner hos Apple bliver det ikke dyrt for nybegynderen at lege med bluesskalaer i Garageband til iOS.

Guitaren har selvfølgelig det klassiske ¼ jack-stik så den kan kobles direkte til en forstærker, men derudover er der altså USB-udgang og 3.5 mm-stik til hovedtelefoner. Dog skal man anskaffe sin en omformer, hvis man ønsker at bruge guitaren sammen med de nyeste Apple-produkter med lightning-stik.

For at bruge guitaren kobler man USB-stikket til sin iPhone, iPad eller Mac, sætter sine hovedtelefoner på og åbner Garageband. Så har man fri musikalsk leg, hvor end man befinder sig.

Kilde: iPodNN